fbpx

Sådan sparer du penge på den lange bane med et virtuelt privat netværk

Uncategorized
computer

Det er de færreste, der ikke har lyst til at spare penge, når de shopper online, ikke mindst som studerende. Dette gøres normalt ved at finde tilbud og udsalg og bruge rabatkoder og særlige medlemsrabatter. Men hvad hvis du kunne gøre noget for altid at være sikret de bedst mulige priser og samtidig kunne kaste andre former for rabatter oven i hatten?

Onlinepriser er dynamiske

Mange priser på varer online er dynamiske. Forstået på den måde, at de ændrer sig løbende. Det kan f.eks. være på baggrund af konkurrenternes priser, eller faktisk også på baggrund af dig som besøger og din IP-adresse, herunder geografisk lokation, men også dine cookies og historik spiller en rolle.

Nogle af de mest dynamiske priser er flybilletter og hotelværelser, og her går det desværre oftest til den dårlige side, når man tjekker priser for anden, tredje eller fjerde gang. Siderne ved nemlig, at man måske lige trækker købet en anelse, og når man så kan se, at det er steget lidt – men måske ikke synderligt meget – så bider de fleste på for at undgå, at prisen stiger yderligere. Men dette er i mange tilfælde ren og skær ekstra indtjening, og der ligger ikke noget andet til grund for prisstigningen.

Heldigvis kan man gøre noget meget specifikt ved denne dynamik, og det gør man ved at bruge en VPN, slette sine cookies og cache, og generelt browse privat (kaldes også inkognitotilstand). Ved at bruge et virtuelt privat netværk, kan man nemlig vælge det sted, hvor priserne er billigst, og selvom man befinder sig i eks. Danmark, vil ens signal sige noget andet. Det er i nogle tilfælde helt gratis, og der er ikke noget som helst forkert eller ulovligt ved at gøre det. Teknikken virker naturligvis også ved dynamiske priser på andre varekategorier, f.eks. studiebøger.

Undgå malware og spar enorme summer

De fleste programmer i dag, hvad enten de er gratis eller betalte, kommer også med yderligere funktioner for at holde dig sikker på nettet. En af disse funktioner kan være et antivirusprogram, og gerne et der kan advare dig på forhånd, inden du f.eks. downloader malware, herunder ransomware. Netop ransomware har ramt både private og virksomheder de senere år, og der er ikke noget der tyder på, at tendensen stopper lige foreløbig.

Ved at undgå disse ondsindede programmer kan du helt slippe for den hovedpine, det er, at alle dine filer på din enhed bliver låst, misbrugt eller destrueret. Særligt hvis de skulle gå hen og blive låst, som det er tilfældet med ransomware, kan der være enorme pengebeløb at spare, da der oftest kræves klækkelige løsesummer for at få låst dem op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *