Annonce
Livet som studerende byder på faglig viden og gode minder, du altid vil kunne se tilbage på. Der er gode råd at hente til studielivet, hvis du læser med her.
Studiebøger og -redskaber
Inden semesterstart får du typisk udleveret en liste over de studiebøger, der er brug for i de forskellige fag. Du kan vælge at købe bøgerne fra ny, men der er også gode chancer for, at du kan finde brugte udgaver fra fx tidligere studerende til billigere penge. Vær dog opmærksom på, om det er de rette udgaver.
På mange uddannelsessteder kan du finde flere tilbud og kurser inden for studieteknikker som læsestrategier og opgaveskrivning, som kan være med til at effektivisere dit studieliv.
Sidder du ofte med næsen begravet i studiebøgerne eller de mange artikler på nettet, som du skal bruge til din næste opgave eller oplæg? Så kan det godt være en god idé at holde øje med dit syn. Du kan bestille en gratis synstest ved at klikke på linket.
Strukturér din tid
I nogle perioder kan der være mere at se til end andre. Der er mange ting at jonglere, når man er studerende: Opgaver, forelæsninger, eksaminer osv. Derfor er det en god idé at planlægge din tid, så der er overskud til både studiets faglige og sociale aktiviteter såvel som din fritid.
Det kan også være en god idé at finde en eller flere læsegrupper, hvor I giver hinanden sparring og sammen planlægger, hvornår der skal studeres.
Deltag i det sociale studieliv
Studiet kan være et godt sted at finde ligesindede. I har en fælles faglig interesse, og måske falder du godt i spænd med nogle, der også deler dine personlige interesser.
Sociale aktiviteter som introture, fester og julefrokoster er et godt sted at danne sig nogle fællesskaber og lære dine medstuderende at kende under sjove og hyggelige rammer.