Det er utroligt frustrerende at komme hjem efter en lang dag på studiet eller efter arbejde og være så træt, at du knapt kan overkomme at lave aftensmad og ordne de lektier eller gøremål, du mangler for i dag. Hvis du trænger til at blive frisk i en fart, så får du her et par gode tips med på vejen.
Får du nok næring?
Nogle gange bliver vi trætte, fordi vi ikke får nok næring i kroppen i løbet af dagen. Det kan også være, at du glemmer at drikke vand, hvilket også kan gøre dig ør i hovedet og træt. Du kan få taget en blodprøve hos din læge, hvis du mistænker at være i underskud af et bestemt vitamin eller mineral. Du kan fx køb tilskud af magnesium eller et andet mineral, hvis du opdager at være i underskud af netop dette i din krop.
Det er dog vigtigt at huske på, at intet kosttilskud kan erstatte din mad, og du skal derfor sørge for at indtage en sund og rig kost ved siden af dit kosttilskud.
Hold dig i gang
Det eneste du har lyst til, når du er træt, er at ligge ned. Lige så fristende, som det kan være, lige så farligt kan det også være, hvis du ikke allerede vil sove! Du er nødt til at gå kontra på din lyst lige ind til den forsvinder igen. Det kan du gøre ved noget så simpelt som at hoppe! Du kan bare hoppe op og ned på stedet, så længer du tager hensyn til om der er underboer, der kunne blive generet af støjen. Hvis du gerne vil gøre det en smule mere spændende, kan du sjippe eller hulahoppe. Det kræver ikke et særligt stort område, og du kan lytte til en podcast eller se en god serie imens.