At have et studiejob ved siden af studierne er for mange studerende en nødvendighed – både for at få økonomien til at hænge sammen og for at opnå værdifuld erhvervserfaring. Men hvor meget må du egentlig arbejde, uden at det går ud over din SU, din skat eller dit studieliv? Det kan være en jungle at finde rundt i reglerne, og der er store forskelle på, hvad der er tilladt og anbefalet.

I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste regler og faldgruber, når det handler om studiejob og arbejdstimer. Vi ser nærmere på lovgivningen, SU-reglerne, skat og fribeløb samt de personlige konsekvenser ved at skrue op eller ned for arbejdstiden. Vi giver dig også gode råd til, hvordan du bedst balancerer job og uddannelse, så du undgår ubehagelige overraskelser undervejs.

Hvad siger loven om arbejdstimer for studerende?

Når det kommer til lovgivningen om arbejdstimer for studerende, er der faktisk ingen generel dansk lov, der sætter en fast øvre grænse for, hvor mange timer en studerende må arbejde ved siden af sit studiejob. Arbejdstidsreglerne i Danmark gælder som udgangspunkt for alle lønmodtagere, uanset om de er studerende eller ej.

Det betyder, at reglerne i arbejdsmiljøloven og arbejdstidsdirektivet skal overholdes, såsom regler om hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid (normalt 48 timer i gennemsnit over fire måneder).

Derudover kan der være særlige regler for unge under 18 år, som har strengere begrænsninger på arbejdstid og -opgaver. Selvom loven altså ikke sætter en specifik grænse for studerendes arbejdstimer, er det vigtigt at være opmærksom på andre faktorer, som fx SU-regler og aftaler i ansættelseskontrakten, der kan påvirke, hvor meget du må arbejde.

SU og studiejob: Hvornår risikerer du at miste din støtte?

Når du modtager SU, er det vigtigt at holde øje med, hvor meget du tjener ved siden af studiet. Du risikerer nemlig at miste din SU, hvis din indkomst overstiger det såkaldte fribeløb for din SU-måned.

Fribeløbet er det maksimale beløb, du må tjene hvert år eller hver måned, uden at det påvirker din SU. Hvis du tjener mere end fribeløbet, kan du blive bedt om at betale SU tilbage for de måneder, hvor du har overskredet grænsen.

Det betyder, at du skal holde nøje regnskab med både dine arbejdstimer og din løn, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Husk også, at hvis du tager for mange SU-klip på et år eller glemmer at framelde dig SU i perioder, hvor du arbejder meget, kan det få konsekvenser for din støtte. Det er derfor en god idé løbende at tjekke både din indkomst og dit SU-forbrug, så du er sikker på at overholde reglerne.

Skat, fribeløb og økonomiske faldgruber

Når du har et studiejob, er det vigtigt at holde øje med, hvor meget du tjener i forhold til SU’s fribeløb. Fribeløbet er det maksimale beløb, du må tjene ved siden af din SU, uden at skulle betale SU tilbage.

Hvis du overskrider fribeløbet, risikerer du at skulle betale en del af din SU tilbage med tilbagevirkende kraft, hvilket kan komme som en ubehagelig overraskelse.

Derudover skal du være opmærksom på, at al indkomst fra dit studiejob er skattepligtig, så det er en god idé at tjekke din forskudsopgørelse og sikre dig, at din trækprocent passer til din samlede indkomst.

Mange studerende glemmer også at tage højde for feriepenge, tillæg og bonusser, som kan få dig over fribeløbet, hvis du ikke holder øje. Derfor er det altid en god idé løbende at følge med i, hvor meget du har tjent, så du undgår økonomiske faldgruber og uventede regninger fra Skat eller SU-styrelsen.

Arbejdstidens betydning for dit studieliv

Arbejdstiden på dit studiejob kan have stor indflydelse på, hvordan dit studieliv former sig – både fagligt, socialt og personligt. Har du mange arbejdstimer ved siden af studiet, kan det være svært at nå at læse tekster, forberede sig til undervisning og deltage i gruppearbejde.

Det kan føre til stress og en følelse af at være bagud, hvilket igen kan påvirke både dine karakterer og din trivsel.

Omvendt kan et studiejob med få timer give dig økonomisk tryghed og arbejdserfaring uden at gå ud over din tid til studiet og sociale aktiviteter på uddannelsen. Det handler derfor om at finde en balance, hvor du får både økonomisk frihed, relevant erfaring og samtidig har overskud til at engagere dig i dit studium og i fællesskabet med dine medstuderende.

Når arbejdsgiver og arbejdstager ikke er enige

Når arbejdsgiver og arbejdstager ikke er enige, kan der opstå konflikter om antallet af arbejdstimer, vagtplaner eller arbejdsbyrden. Som studerende kan du opleve, at arbejdsgiveren ønsker, at du tager flere vagter, end du selv mener, du kan overkomme ved siden af dit studie.

Det er vigtigt at huske, at din ansættelseskontrakt og eventuelle overenskomster sætter rammerne for, hvor mange timer du skal arbejde, og hvilke rettigheder du har.

Hvis du føler dig presset til at tage flere timer, end du har aftalt, bør du tage dialogen med din arbejdsgiver – gerne skriftligt, så du har dokumentation.

Kan I ikke finde en løsning, kan det være en god idé at søge rådgivning hos din fagforening eller en studievejleder, der kan hjælpe dig med at forstå dine rettigheder og muligheder. Det er altid bedst at tage problemerne i opløbet, så du undgår, at hverdagens uenigheder vokser sig større og går ud over både dit arbejde og dit studie.

Fleksible løsninger: Muligheder og faldgruber

Flere studerende og arbejdsgivere vælger i dag fleksible løsninger, hvor arbejdstiden tilpasses eksamensperioder, praktikophold eller særlige behov. Det kan for eksempel være deltidsansættelser med varierende timer, vikarstillinger eller projektbaserede opgaver. Fordelen ved disse modeller er, at de giver mulighed for at skrue op eller ned for arbejdstiden og dermed skabe en bedre balance mellem studie og arbejde.

På studenterhue-regler.dk kan du læse meget mere om studenternes regler.

Få mere viden om STU stundenterhuen her.

Samtidig kan fleksible løsninger give værdifuld erhvervserfaring uden at gå på kompromis med studiet. Men der er også faldgruber.

Uklare aftaler om arbejdstid kan føre til misforståelser om løn, ferie og rettigheder, og hvis fleksibiliteten primært kommer arbejdsgiver til gode, kan det betyde ustabil indkomst og usikkerhed for den studerende. Derfor er det vigtigt altid at få skriftlige aftaler og at være opmærksom på, hvordan arbejdstiden opgøres, så man undgår ubehagelige overraskelser i forhold til både økonomi, SU og arbejdsvilkår.

Gode råd til at finde balancen mellem job og uddannelse

At finde den rette balance mellem job og uddannelse kræver både planlægning og selvindsigt. Først og fremmest er det vigtigt at være realistisk omkring, hvor mange timer du kan arbejde ved siden af studiet, uden at det går ud over din trivsel og dine faglige resultater.

Overvej at lægge et fast ugentligt skema, hvor du tydeligt markerer både arbejdstimer, forelæsninger, læsetid og fritid – det giver et bedre overblik og hjælper dig med at sætte grænser over for både arbejdsgiver og studieforpligtelser.

Husk også at prioritere restitution og sociale aktiviteter, så du undgår stress og udbrændthed. Tal åbent med både din arbejdsgiver og dit studiested, hvis du oplever, at balancen tipper – ofte kan arbejdstider tilpasses, eller du kan få hjælp til at strukturere din studiehverdag bedre.

Endelig er det en god idé løbende at evaluere din situation: Fungerer balancen, eller skal der justeres? Ved at være ærlig over for dig selv og tage ansvar for din tid, kan du skabe de bedste rammer for både faglig udvikling og arbejdserfaring.