fbpx

Fire features din næste kuffert bør besidde

Tips

Der er mange kufferter på det danske marked. Desværre er det ikke dem alle, der er værd at betale for. Derfor er der en række faktorer, der er vigtige at holde øje med. Blandt andet bør den byde på de fire nedenstående features.

1. Lav vægt

Der er stor forskel på, hvad de forskellige kufferter vejer. Derfor er vægten en faktor, du er nødt til at holde øje med. Det vil nemlig være en fordel at have en kuffert, der ikke vejer for meget.

Køber du en letvægtskuffert, vejer den som regel kun et par kilo, men de mere tunge modeller kan snildt veje det dobbelte. Fordelen ved de lette modeller er, at du kan have mere bagage med. Ligeledes får du lettere ved at overholde flyselskabets vægtkrav.

2. Holdbare hjul

Da du næppe har lyst til at skulle løfte rundt på din kuffert, har dens hjul også betydning. Det kan være en fordel at vælge en kuffert med hårde hjul, da de typisk er mere holdbare.

Til gengæld skal du være opmærksom på, at de larmer mere på ujævnt underlag som f.eks. brosten. Desuden bør du også overveje antallet af hjul. Skal du have en større kuffert, bør du altid vælge en stor kuffert med 4 hjul.

3. Udvendige lommer

Udvendige lommer kan vise sig at være brugbare i mange forbindelser. Blandt andet kan du bruge dem til at pakke de ejendele, som du skal tage ud af kufferten, når du skal gennem security.

Blandt andet er det et krav, at du fjerner elektronik fra din kuffert, inden den køres gennem scanneren. I stedet for at skulle åbne din kuffert, kan du få adgang til disse ejendele ved at åbne en udvendig lomme.

Desuden kan du også bruge de udvendige lommer til at opbevare parfume, tandpasta m.v. Dette skal nemlig også fjernes i forbindelse med, at du skal igennem security.

4. Indbygget lås

Det er også en god idé at købe en kuffert med indbygget lås. Har du planer om at have din kuffert med til USA, skal det være en TSA-godkendt lås. Det vil nemlig sikre, at personalet i lufthavnen kan åbne den med en særlig nøgle.

Er låsen ikke godkendt, vil din kuffert i stedet blive brudt op – og du får ikke erstatning for dette. Det er nemlig dig selv, der har til ansvar at sikre, at din kuffert har en godkendt lås.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *