Studielivet forbindes ofte med frihed, fællesskab og nye muligheder. Men i 2026 er økonomien for mange studerende blevet en stadig større udfordring. Kombinationen af højere leveomkostninger, pres på boligmarkedet og begrænset økonomisk råderum har gjort studielivet mere udfordrende end for blot få år siden.

Ifølge internationale sammenligninger af studerendes leveomkostninger ligger de gennemsnitlige månedlige udgifter for studerende i Danmark på ca. 7.300-12.400 kr., afhængigt af by og boligform. I de største studiebyer er beløbet ofte i den høje ende.

Samtidig viser tal, at den samlede studiegæld er vokset fra 2020 til 2024, selvom færre studerende har SU-gæld. Det tyder på, at dem, der låner, i gennemsnit optager større lån end tidligere.

Når uforudsete udgifter eller perioder med lav indkomst opstår, står nogle studerende i situationer, hvor økonomien ikke hænger sammen her og nu, og faste udgifter ikke kan udskydes. Det får dem til at overveje alternative løsninger som at finde et ekstra arbejde, at bruge af opsparingen eller at tage et forbrugslån. Men er studielivet reelt ved at blive et privilegium for dem med stærk økonomisk opbakning hjemmefra?

Stigende leveomkostninger – hvad koster det egentlig at leve?

For langt de fleste studerende er huslejen den klart største udgift. Kollegieværelser er eftertragtede, men der er langt fra pladser nok, og mange tvinges derfor ud på det private lejeboligmarked. Her kan en lille lejlighed eller et værelse hurtigt koste 4.000-6.000 kr. om måneden – eller mere i København og Aarhus.

Derudover kommer faste udgifter som:

• Mad og dagligvarer
• Transport
• Telefon, internet og forsikringer
• Studiebøger og software

Ifølge oversigter over leveomkostninger kan disse poster samlet løbe op i flere tusinde kroner hver måned. For mange studerende betyder det, at de faste udgifter alene kan overstige SU’en, før mad og transport er betalt.

Når SU’en er udbetalt, er der derfor ofte begrænset økonomisk råderum tilbage. Mange studerende oplever, at selv små prisstigninger på mad, el og transport kan få budgettet til at tippe. Mange har derfor begrænset fleksibilitet i hverdagen og ringe mulighed for at håndtere uforudsete udgifter.

SU, studiejob og lån – er det nok i 2026?

Rigtig mange studerende supplerer SU’en med et studiejob. Et studiejob giver ekstra indkomst, men kræver tid og energi og kan være vanskeligt at kombinere med krævende uddannelser. Det er dermed ikke alle, der har mulighed for at arbejde ved siden af studiet i samme omfang.

I 2023 viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at 18% af danskere mellem 18-49 år havde SU-gæld, hvilket viser, at studielån har betydning for økonomien langt ud over selve studietiden.

Ser man bredere på billedet, viser analyser også, hvor afgørende økonomisk støtte er for adgangen til uddannelse. En undersøgelse peger på, at 6 ud af 10 udenlandske studerende ikke ville have råd til at studere i Danmark uden SU-lignende støtte.

Hvis både danske og internationale studerende i stigende grad er afhængige af lån og ekstra indkomst, kan det udfordre adgangen til uddannelse for dem uden økonomisk sikkerhedsnet.

Er studielivet ved at blive et spørgsmål om økonomisk baggrund?

Danmark har stadig et af verdens mest tilgængelige uddannelsessystemer. Men i praksis spiller økonomisk baggrund en stigende rolle. Studerende med forældre, der kan hjælpe økonomisk, er ofte bedre stillet – både i forhold til boligvalg, studiejob og sociale aktiviteter.

For andre handler studielivet i højere grad om konstant budgetstyring og fravalg. Det kan betyde:

• Mindre fleksibilitet i studiet
• Færre sociale oplevelser
• Øget stress og økonomisk bekymring

Løsningen er ikke nødvendigvis mere gæld, men bedre økonomisk overblik, realistisk budgettering og adgang til rådgivning. Mange studerende har gavn af konkrete værktøjer, der kan hjælpe med at planlægge deres økonomi, så de kan undgå dyre fejl.

Studielivet i 2026 er altså ikke kun for de rige, men det stiller større krav til økonomisk planlægning end tidligere. Økonomisk pres blandt studerende er et strukturelt problem, som ikke kan løses med én løsning. Med realistiske forventninger, bedre overblik og adgang til de rette værktøjer kan flere dog få studietiden til at fungere – også med en stram økonomi.